Podcasts

Hvordan skaber vi steder der rører os ud over det sædvanlige?

Livets bedste øjeblikke er ubeskrivelige. Steder kan røre os på samme måde. Når vi prøver at beskrive de særlige oplevelser med ord, fortoner rigdommen sig nemt til en reduktion af noget der kun virker i sin levende helhed.

I en række af podcasts går vi tættere på sanserne, fysikken og på vores verdensbillede, som det tager sig ud i sin mangfoldighed.

Lyt med og bliv inspireret.

LYSET
​​​​​​​Lyset er en naturlig del af vores liv og vores verden. Vi er optaget af den måde hvorpå lyset giver liv og iscenesætter vores verden med sit spil og sine bevægelser. Vi er optaget af hvad lyset egentligt er og hvad det gør. Både ved os mennesker, og hvordan det virker forklaret videnskabeligt. Vi taler med professor Peter Lodahl, der med sin forskning på Niels Bohr Instituttet, vil hjælpe os til at komme tættere på at forstå lyset, mørket, sammenhængen med stoffet og rummet.
RUMTIDEN
Hvad skaber rum og hvad holder sammen på vores verden? I 2016 målte vi for første gang i historien eksistensen af tyngdebølger. Men hvad betyder dette og hvad siger den nyeste viden om tyngdekraften? Lyt med når vi taler med professor Niels Obers om tyngdekraften - et grundvilkår for rummet, skabelsen af forskelle og forståelsen af livets vilkår i almindelighed.

LIVET OG LANDSKABET
Bakterier i havet var for 3,7 milliarder år siden årsag til landskabernes dannelse. Tag med på en skabelsesberetning om forbindelsen mellem landskabets tilblivelse, materialernes opståen, udvikling af bevidsthed og verden som vi kender den i dag. Vi besøger Professor Minik Rosing på Geologisk Institut.

VANDRING MED LUKKEDE ØJNE
Vores sanser modtager mange flere indtryk, end vi når at registrere. Alligevel påvirker de os og har betydning for vores oplevelser. Lyt med og hør hvad der sker, når vi oplever byen med kroppen. 
Produceret i samarbejde med:

Produceret med støtte fra



Vi er fuld gang med at arbejde på de næste fortællinger. Følg med her på siden.
OP